logo
image 01
image 02
image 03
Haugevej 203B, Stige, 5270 Odense N
Imponerende flot murermestervilla i hyggelige Stige

• Kvalitetshåndværk overalt
• 7,50 meter til loftet i hall’en
• Kæmpestore, lækre værelser
• Muret garage med førstesal
• Tæt på friskole og folkeskole

I den nordlige del af Odense, i den hyggelige bydel Stige, finder I denne meget store og lige så imponerende murermestervilla. Den er bygget af mesteren selv til sin familie i 2017, og der er blevet kræset for valget af materialer og for den håndværksmæssige udførsel. Det bemærker man allerede ved det første kig på murværket, hvor der er mange fine detaljer, udover at murværket er af marmorhvide mursten og en identisk farve til fugerne, ligesom taget tager sig flot ud med ædelengoberede teglsten.

Indenfor bemærker I først den imponerende hall med 7,50 meter op til loftets top og det åbne look med svalegang og repos ind til værelserne. I stueplan er et vidunderligt stort køkkenalrum med interiør fra Svane og to dobbeltdøre ud til det sydvendte og solrige terrasseområde, ligesom der er åbent ind til en endnu større opholdsstue med tre dobbeltdøre til udearealet. I stueplan er der også viktualierum, et stort bryggers med møblement fra Svane, der matcher køkkenmøblementet, og det ene af boligens to badeværelser, som er udstyret med helt specielt store italienske fliser, der måler 180x80 centimeter. De passer stilmæssigt perfekt til husets generelt storslåede arkitektoniske linjer.

Ovenpå ligger det andet badeværelse, som har to håndvaske og badekar, sammen med fire store værelser, hvoraf det ene har integreret garderobe og dobbeltdør til en sydvendt altan. Det vil formentlig være jeres master bedroom. Boligarealet udgør 334 kvadratmeter, og der er mere endnu, for oven på det murede garageanlæg, der er opført i samme kvalitet som hovedhuset, er der et dejligt rum med flere anvendelsesmuligheder. Det var egentlig tiltænkt som et kontor til et par personer, og det kan også gøre gavn som en fin afdeling til en teenager med behov for ekstra privatliv og udfoldelsesmuligheder. Ved begge anvendelsesmuligheder er det praktisk med toilet i garagebygningen.

Grunden er på 2.146 kvadratmeter med god plads foran og en velanlagt have med opvokset hæk, en stor plæne til boldspil med store mål og desuden et rummeligt terrasseområde med plads til både spisebord og lave loungemøbler plus solstole og meget andet.

Beliggenheden er rolig her i Stige med gåafstand til kanalen, hvor der er mulighed for gåture i kønne naturomgivelser, og for børnene er det nemt at komme til de to nærliggende skoler, en friskole og en folkeskole, ligesom I har indkøbsmuligheder inden for en afstand af en kilometer med supermarked og en populær bager, der især er kendt for et højt niveau af sine brunsvigere, og desuden er her glimrende sportsfaciliteter til hele familien. Odense centrum nås på mindre end 7 km enten via cykelsti langs kanalen eller i bil. 

Økonomi
Pris
7.295.000 kr.
Udbetaling
365.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
39.928 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
31.991 kr.
Ejerudgifter pr. md.
3.447 kr.

Købe bolig?

Er du på udkig efter en ny unik drømmebolig? Så lad mig hjælpe med at realisere den drøm. Måske har du allerede taget stilling til Hvor, Hvorledes og Hvor stort? Eller måske søger du sparring? Vi drøfter dine behov og de muligheder, der er på markedet, og sammen finder vi den helt rette bolig til dig.
Fandt du ikke hvad du søgte?
Så skriv dine ønsker her:

Hjemmesiden benytter cookies

Denne hjemmeside anvender egne cookies og cookies fra tredjeparter. Cookies benyttes til statistik og til at få hjemmesiden til at fungere så optimalt som muligt for dig som bruger. Læs mere om cookies her