logo
image 01
image 02
image 03
Langelinie 176, 5230 Odense M
Eksklusiv signaturejendom med ultimativ beliggenhed og sol hele dagen

• Gennemført renoveret
• Tilbagetrukket på grunden
• Topkvalitet over hele linjen
• Udemiljø i absolut topklasse
• Beliggenhed i absolut topklasse 

Velkommen til en pragtvilla på Langelinie med en af de bedste og allermest eftertragtede beliggenheder i Odense. Villaen ligger perfekt trukket tilbage på grunden, så I har mulighed for at bo og leve dejligt ugeneret, omgivet af ro og fredelige forhold i en bolig og med et udeareal, der hele vejen rundt er kendetegnet ved kvalitetsløsninger, der er valgt fra de allerøverste hylder, samtidig med at den oprindelige stil er bevaret i mange detaljer og også med hensyn til ruminddelingen.

Ejendommen er tegnet af den anerkendte arkitekt Knud Brücker og fremstår uhyre flot og fuldstændig gennemrenoveret med bevarelse af en lang række meget fine detaljer. Det fremgår med al ønskelig tydelighed, at den omfattende renovering er foretaget med respekt, nærmest beundring, for husets sjæl og oprindelige arkitektur, samtidig med at der er på elegant vis er tilføjet moderne komfort og den ene eksklusive løsning efter den anden.

Også de mindre synlige ting er bragt i orden med nye løsninger til el og vvs, ligesom huset har fået trelagsvinduer og nyt tag og nye kviste i 2021. Ved alle de valgte løsninger er der er tænkt over både æstetik og funktionalitet, og udførelsen er sket i den bedste håndværksmæssige kvalitet.

Indenfor mødes du af lyse og indbydende rum, to stemningsfulde pejse, og en planløsning der giver masser af plads til både familie og gæster. Stueplan indeholder således tre stuer og køkken. Loftshøjden er 2,72 meter, og der er lysindfald flere sider, så I både kan se frem til en skøn udsigt til haven og masser af lækkert lysindfald i rummene. Der er et godt flow, så stuerne opleves som dejligt åbne i forhold til hinanden og tillige med mulighed for at indrette sig i hyggelige hjørner. I vil bemærke den indbyggede reol med pejs og en forførende smuk grøn marmorplade, ligesom der er anvendt marmor flere andre steder, eksempelvis til vindueskarme. Det er blot nogle af detaljerne, som I kan glæde jer til at tage i øjesyn. Ejendommens stueplan rummer desuden gæstetoilet, bryggers og baggang foruden trappen til værelsesafdelingen og underetagen, der i sig selv er et skulpturelt mesterværk, som gør meget godt for øjnene, udover at skabe forbindelse mellem ejendommens tre etager.

I værelsesafdelingen kan I glæde jer til det smukkest tænkelige master bedroom med originale og flot passede skabe og en skydedør i palisander. Master bedroom indeholder et stort badeværelse, soveværelse med altan og integreret garderobe. Desuden er her endnu et badeværelse og yderligere fire værelser, hvoraf det ene er med altan. Badeværelse er der ligeledes i underetagen, og det ligger lige inden for en terrassedør, så man her nemt og bekvemt kan smutte ind og skylle sig efter en pool-tur, medmindre man foretrækker at benytte den udendørs bruser. I underetagen er der også vinkælder og yderligere disponible rum.

Udenfor fortsætter luksusoplevelsen med et stort overdækket areal med en fantastisk terrasse på tre hundrede kvadratmeter og en lækker pool på 7,6 x 3,8 meter med en genial trappe ned i vandet, hvor man kan sætte sig med fødderne og nyde tilværelsens ulidelige lethed. Også lyssætningen på terrassen og i haven medvirker til at gøre udearealet til et suverænt skønt sted i alle årets lune og varme måneder. Her er tænkt på det hele, herunder at en pool skal have et fuldautomatisk doseringsanlæg og et godt cover, ligesom det øger den daglige velvære med et BWT-anlæg til at skabe den perfekte bløde vandkvalitet. Og så får I også en smuk og original garagebygning, der er renoveret med to automatiske porte og plads til to biler.

Økonomi
Pris
24.000.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
127.210 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
103.115 kr.
Ejerudgifter pr. md.
9.149 kr.
Nyeste