logo
image 01
image 02
image 03
NYHED
Nordvej 201, Thurø, 5700 Svendborg
Stemningsfuld ejendom på Thurø med strand og plads til heste
  • Renoveret i 2017
  • Lækkert lys på første sal
  • Superhyggelige terrasser
  • Stor grund med hestefolde
  • Kort cykleafstand til Svendborg


Drømmen om hus på landet kan i den grad blive realiseret her på Nordvej 201, hvor I kommer til at bo på en landfast ø og i en bindingsværksejendom, der befinder sig på en herligt stor grund, der strækker sig helt ned til vandet, ligesom I har mulighed for at holde heste eller andre græssende dyr. I kan gå eller cykle langs vandet hele vejen til havnen i den populære by Svendborg, der er kendt for sit livlige kulturliv, handelsliv og flere glimrende spisesteder.

Ejendommen er beliggende på skønne Thurø, som er karakteriseret af dejlige strande, skønne skove og i det hele taget af attraktive naturområder. Her på Thurø kommer I til at bo sammen med mange børnefamilier, hvor I kan se frem til at blive en del af et sammenhold, hvor det falder naturligt at passe på hinanden, ligesom mange gerne vil ses med hinanden.

Ejendommen inviterer i den grad til at indføre traditioner og i det hele taget til at arrangere større udendørs sammenkomster, hvor familien kan samles på den eventyrligt hyggelige overdækkede terrasse, der ligger mellem de to bygningskroppe. Her kan I snildt dække op ved to langborde, så der bliver plads til alle. Efter frokosten kan I gå et smut ned over marken til vandet, hvor der er de skønneste bademuligheder, ligesom de mindste kan fange krabber, mens andre kan skubbe et par kajakker ud i vandet og sejle en tur langs den varierede kystlinje, hvor I kan tage en pause i Skårupøre eller Smørmosen og nyde en is, ligesom andre kan ride en tur rundt på Thurø, der også udmærker sig ved, at skovene er åbne for heste og ryttere.

Om aftenen vil det være oplagt at samles ved den hyggelige bålplads i vandkanten og vende dagens begivenheder og verdenssituationen, mens I skiftevis kigger ind i flammerne og ud over skovene på fynssiden. Solnedgangen udmærker sig ved at være særligt smuk her mod nordvest, hvor sundet og himlen skifter karakter og farver på smukkeste vis.

Boligarealet er på 199 kvadratmeter og med flere overraskende elementer, for i stueplan fremstår det hele stort set som et nyt hus efter en grundig ombygning i 2017, der fandt sted under kyndig vejledning af en arkitekt. Der blev gravet ud og ændret så meget, at der faktisk er tale om en helt ny etage indvendigt, og samtidig er den udvendige del fuldt ud bevaret i den originale og romantiske stil med bindingsværk og stråtækt tag. I får et dejligt køkkenalrum, en stue og et værelse, entré, badeværelse og baggang, og der er behagelig gulvvarme i hele stueetagen, og varmeudgiften er lav takket være ny luft-til-vand varmepumpe.

Ovenpå er der højt til loftet og fire store kviste, der tillader lyset at strømme uhindret ind. Især i den store stue er der meget lyst med vinduer til tre sider og den flotteste udsigt til havet. Her er også et soveværelse med skabsvæg og et toilet.


På den store grund har I mange opholdsmuligheder på flere terrassearealer. I får således en flot udsigtsterrasse i retning mod vandet og solnedgangen, mens der i østlig retning er et lille hyggeligt og åbent morgenmadshus, som er opført i træ. Stalden er aktuelt indrettet som løsdrift til heste, og i den tilstødende bygning er der en del disponible rum og en dejligt rummelig garage.

Hver eneste gang I triller ned ad indkørslen og bliver modtaget af den vidunderlige udsigt til Skårupøresund vil I have følelsen af at være rigtigt hjemme, for sådan kan man ikke lade være med at have det her på Nordvej 201.

Økonomi
Pris
8.600.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
45.319 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
36.393 kr.
Ejerudgifter pr. md.
4.083 kr.
Nyeste