logo
image 01
image 02
image 03
Poul Møllers Vej 32, 5230 Odense M
Stilsikkert renoveret hus på stille vej i Hunderup-kvarteret

• Opført i 1930
• Renoveret i 2018
• De skønneste terrasser
• Topkvalitet i alle løsninger
• Kælder i fin beboelseskvalitet

Der er kræset for enhver detalje i dette gennemført renoverede hus på Poul Møllers Vej i det attraktive Hunderup-kvarter i Odense. Renoveringen fandt sted i 2018, da den nuværende ejer overtog ejendommen og gik det hele igennem med assistance af en indendørsarkitekt og kompetente håndværkere, der fik lov at arbejde med kvalitetsmaterialer på både begge boligetager og i kælderen, der fremstår i samme gode stand og fremtrædelsesform som det registrerede boligareal.

I vil bemærke en gennemført elegant stil både udenfor og indenfor. Facaderne er malet flot hvide, og der er isat sprossevinduer for at understrege husets originale stil, mens alt er taget ud inde i huset og nye løsninger etableret fra fliserne med gulvvarme i kælderplan til det flotte matsorte tegltag på toppen af huset. Alle installationer til el, vand og varme er nye fra 2018, og der er ikke en finger at sætte på de gennemførte kvalitetsløsninger.

I kan se frem til at lave mad i et elegant Schmidt-køkken med hvidevarer fra Miele, også vinkøleskabet, og en emhætte fra Thermex. På gulvene ligger der flotte egetræsstave i sildebensmønster, og der er langt varme under dem. De to hyggelige og smukke opholdsrum i stueplan er adskilt af en glasvæg i newyorkerstil, og stuen munder ud i et sydvendt terrasseområde med en smart markise, der styres af solsensor. Fra terrassen er der nedgang til en nem og overkommelig have. Desuden er der meget praktisk et gæstetoilet i stueplan og naturligvis trappe til første sal, hvor I har soveværelse, badeværelse og walk-in garderobe i det ene af de to øvrige værelser.

I kælderen er der yderligere et badeværelse, vaskerum og tre disponible rum, der kan benyttes til lidt af hvert, herunder træningslokale, opbevaring og kontor. Der er både indvendig trappe og udvendig dør til kælderen og flere en-rums ventilatorer med varmegenvinding  og andre løsninger til at holde styr på fugten. I får yderligere opbevaringsplads i garagen, der også var omfattet af renoveringen i 2018 med blandt de samme fine fliser, som i kælderen og dermed gode opbevaringsforhold til alt muligt, herunder en motorcykel eller en mindre bil. I garagen er der en luft til luft varmepumpe.

Beliggenheden er en af de bedste og meste eftertragtede i Odense, da I bor på en stille vej uden nogen videre biltrafik. Poul Møllers Vej løber mellem Læssøegade og Langelinie og er således lige i Hunderup-kvarterets smørhul med kort afstand til Skovsøen og Hunderupskoven, ligesom I kan gå til centrum af Odense og nyde kulturlivet og det livlige handelsliv.

Økonomi
Pris
9.895.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
53.186 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
42.706 kr.
Ejerudgifter pr. md.
4.786 kr.
Nyeste