logo
image 01
image 02
image 03
NYHED
Vestergade 22, 5300 Kerteminde
Ekstra stort og toprenoveret byhus centralt i Kerteminde

• Flot bevaret facade fra 1750
• Indeni er huset nyt fra 2023
• Tre parkeringspladser
• Kæmpeterrasse
• Pæn plæne

Det første, der møder jer på Vestergade 22 i Kerteminde, er et klassisk udseende byhus, der ligger på et hjørne, så man lægger ekstra meget mærke til det. Det er malet i en flot rød farve, og der er ikke færre end tolv hvidmalede vinduer med sprosser ud til gaden plus vinduerne fra tagetagen, hvilket signalerer historisk dansk hygge i topklasse. Den fint malede hoveddør er med til at sætte en tyk streg under husets historiske arv og betydning. 

Indenfor er det et nyt hus fra 2023, hvor det hele er blevet renoveret, herunder rumfordelingen. I får masser af plads at boltre jer på med 178 kvadratmeter fordelt på to niveauer, hvor det meste af stueplan er indrettet til et überskønt opholdsrum med et kvalitetskøkken, som er udstyret med blandt andet tappede skuffer i massivt træ og det bedste inden for armaturer, der står i bruneret og børstet messing. Stuen ligger i fuld huslængde med masser af lysindfald, da her er vinduer til begge langsider og desuden i den ene gavl. Dørpartiet ud mod terrassen er helt fantastisk, da det er konstrueret som glasvægge, der kan rulles til side, så det indendørs opholdsareal smelter umærkeligt sammen med den store terrasse.

I stueplan er der også et værelse og et badeværelse med to håndvaske, som kan være reserveret til de voksne, mens to større børn kan få deres eget domæne ovenpå, hvor der er to herligt store værelser, badeværelse og en kontorplads på den rummelige repos, der ligger midt på etagen. I stueplan er der et gæstetoilettoilet, så gæsterne til have- og terrassefesterne ikke behøver at bruge jeres private badeværelser. Endvidere er der et bryggers til alt det praktiske, som også har dør ud til det disponible rum, der er indrettet i den tidligere garage. Og så er der en hemmelig vinkælder eller et andet form for opbevaringsrum, der har gamle sten på gulvet, lavt til loftet og en universel charme. I vil fra start til slut opleve den røde tråd i hele boligen med en høj kvalitet på materialevalg. 

Hjørnegrunden til dette hus er over dobbelt så stor som man typisk oplever ved byhuse, hvilket betyder at her er plads til en stor fliseterrasse, en tilsvarende stor græsplæne og en indkørsel med plads til at parkere tre biler på jeres egen grund, hvilket er en stor behagelighed og nærmest en luksus med tanke på, at adressen er midt i en attraktiv by.

Kerteminde er en gennemført skøn by med stort set alt, hvad man kan ønske sig. Byen ligger ved vand med flere fantastiske strande, hvor den ene er bedre end den anden og lillestranden kun ca. 100 meter væk. En golfbane i verdensklasse ligger lige uden for byen og er et stort trækplaster. Her er tennisklub, sejlklub og flere andre idrætstilbud. Bymidten byder på butikker, gallerier, caféer og spisesteder, heraf flere på et højt kvalitetsniveau. Husene er smukke og stemningen rar og harmonisk. Og dette byhus befinder sig tæt på det meste af alt dette, da I kun har hundrede meter til fjorden og samme afstand til midten af byen.

De gode grunde til at slå sig ned i Kerteminde står altså nærmest i kø, også selvom jeres arbejdspladser skulle ligge i en anden by. Det tager således kun 25 minutter at køre i bil til centrum af Odense, og der er fem-syv minutter kortere til Tietgenbyen. Velkommen til.

Den viste hæk i haven er udskiftet til stedsegrøn hæk, så haven i dag fremstår helt ugenert. 

Økonomi
Pris
6.900.000 kr.
Udbetaling
345.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
37.695 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
29.943 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.635 kr.

Købe bolig?

Er du på udkig efter en ny unik drømmebolig? Så lad mig hjælpe med at realisere den drøm. Måske har du allerede taget stilling til Hvor, Hvorledes og Hvor stort? Eller måske søger du sparring? Vi drøfter dine behov og de muligheder, der er på markedet, og sammen finder vi den helt rette bolig til dig.
Fandt du ikke hvad du søgte?
Så skriv dine ønsker her:

Hjemmesiden benytter cookies

Denne hjemmeside anvender egne cookies og cookies fra tredjeparter. Cookies benyttes til statistik og til at få hjemmesiden til at fungere så optimalt som muligt for dig som bruger. Læs mere om cookies her