Unikke boliger med enestående beliggenhed
Med den mest vidunderlige beliggenhed lige ved vandet, byen og Marinaen ligger Nordre Havnekaj centralt i Kerteminde.
Den gamle bydel med dens særlige stemning og stolte fortid er inden for gåafstand. Du finder restauranter af højeste kvalitet
og natur i rigt mål på gåture langs havnen, strande til begge sider og varierede, smukke naturområder, der inspirerer til
oplevelser året rundt, hver eneste dag.
Nordre Havnekaj har den perfekte beliggenhed for dig, der drømmer om et aktivt liv, hvor byens bekvemmeligheder er lige
om hjørnet. Her har du direkte adgang til lystbådehavnen, indkøb, restauranter, kulturliv, fantastiske naturoplevelser og kun
1,5 km til den populære golfklub, Great Northern. Samtidig har du den smukke natur at slappe af i - lige fra bakkede marker
og frodige skove til hvide sandstrande.
Kerteminde Marina
Kerteminde Marina er flere gange udnævnt til at være en af Danmarks bedste, og der er altid mange gæstesejlere fra ind- og
udland. En af marinaens store fordele er den korte afstand til byen. Det summer af liv og feriestemning på Kertemindes
Marina på de dejlige sommereftermiddage og -aftener, hvor gæstesejlerne anløber Kerteminde og finder deres plads ved en
af de ti broer i marinaen.