Langelinie 43, 5230 Odense M

Langelinievilla på bysiden af Ringvejen - direkte til Odense Å.

Drømmer man om at sætte sin helt egen kano i Odense Å fra sin egen bolig, så er villaen her på Langelinie lige noget for Dem.

Villaen ligger på en stor grund på godt 2.000 m2, som grænser helt ned til åen. Boligen er opført i røde sten og med sort skifertag og er løbende blevet moderniseret med bl.a. køkken, bad, vvs og el.

Boligens 218 m2 samt 111 m2 kælder i boligkvalitet indeholder: flot hall med gæstetoilet og garderobe, dejlig spisestue med smukke høje paneler på væggene og udgang til nyere sydvestvendt træterrasse med udsigt til åen samt adgang til huset andre solterrasser. Haven er vestvendt og der er således sol om morgenen på terrassen ved åen og sol dag og aften på terrassen ved huset.

Fra spisestue er der adgang til opholdsstue med karnap mod Langelinie samt hyggeligt bibliotek adskilt med fransk dør til opholdsstuen. Fra den hyggelige spisestue er der indrettet en karnapstue, med høje vinduer hele vejen rundt, som med sit gode lysindfald er særdeles velegnet som endnu en spiseafdeling eller blot en loungestue, hvor man kan slappe af og være tæt på familien.

Dejligt rummeligt køkken med hvide elementer og skuffer fra Unoform med masser af skabe og flot kogeniche med bl.a dobbeltovn. Stueplan har flotte fyrretræsgulve, samt usædvanlig stor lofthøjde på over 3 meter. Der er pudsede lofter med smukke rosetter.

1.salen byder på 2 store børneværelser, hvoraf det ene har udgang til stor altan. Stort masterbedroom med skabe samt dejligt nyere badeværelse med dobbelt håndvask samt kar og bruseniche.

Kælderen har egen indgang og er moderniseret med trægulve og nyere badeværelse og indeholder 2 sammenhængende værelser samt et gæsteværelse. Badeværelse med brus, viktualierum samt vaskeafdeling.

Haveanlægget er helt unikt og indrettet med smukke bede og terrasser lagt med brosten, som fører helt ned til et 17m2 stort muret havehus med klinkegulv og udgang til haven/terrasse med anlagt sti til åen Herfra kan man nyde en dejlig sommeraften.

Der er i 2009 opført dobbelt carport med opbevaringsrum samt stort overdækket cykel- og opbevaringsbygning. Begge opført neutralt og i samme stil som huset.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.