Dærupvej 66, 5620 Glamsbjerg

Charmerende kvalitetsejendom med gode hestefaciliteter

Der er rigtig meget at glæde sig til både ude og inde her på Rosenlund, som ligger i det smukke, vestfynske landskab lige udenfor Glamsbjerg. Ejendommen byder nemlig på både et flot opdateret stuehus med plads til den store familie og på virkelig gode hestefaciliteter såvel udendørs på den store grund som i de indbydende bygninger.

Som yderligere en bonus kombinerer beliggenheden alt det bedste fra landlivet med let adgang til byens tilbud, for en cykeltur til Glamsbjerg tager under ti minutter, og skolebussen kører desuden lige forbi. Byen byder både på gode indkøbsmuligheder og flere skoler, pasningstilbud, forskellige ungdomsuddannelser i form af det lokale gymnasium STX og HHX, samt svømmehal og biograf, så trods den landlige adresse er der let adgang til de faste daglige indslag for både store og små.

For blot at nævne nogle af de mange attraktive elementer ved hestefaciliteterne kan det fremhæves, at her er en indhegnet udendørs ridebane med drænet bund, at ridehuset har fiberbund og vandingsanlæg og at stalden rummer hele 12 store Royal-bokse. Derudover er her to opvarmede saddelrum og en rytterstue med tekøkken samt foderrum, vandspiltov og to plagebokse. Desuden er der mulighed for løsdrift i en bygning med krybber og vandkopper, som ligger ved garagen. Garagen har automatiske porte og plads til to biler.

Stuehuset imponerer mindst lige så meget som sine indbydende omgivelser - og det gælder både hvad angår størrelse, stil og stand. Ikke nok med at her er hele 390 velfordelte kvadratmeter, så er de nemlig også yderst velholdte, og atmosfæren er lys og charmerende overalt.

Boligens opholdsmiljø består af husets flotte landkøkken i åben forbindelse med spisestuen som via dobbelt franskdør giver adgang til den vinkelformede opholdsstue med biopejs, og fra både stuen og køkkenet er der udgang til havens store terrassemiljø. Foruden opholdsmiljøet rummer stueplan et viktualierum ved køkkenet, et bryggers og et badeværelse, samt et gæstetoilet ved entréen.

Derudover har stueplan yderligere to gode rum med masser af indretningsmuligheder - eksempelvis kan de benyttes som henholdsvis et hjemmekontor og en ekstra stue. Der er naturligvis også mulighed for at anvende dem som supplement til de tre soveværelser på førstesalen, hvoraf det største let kan opdeles i to. Første sal rummer derudover en stor opholdsstue samt et dejligt badeværelse.

I en fritliggende bygning er der 333 kvadratmeter lager og kontor, som begge dele er opvarmet og godkendt til erhverv.

Der er meget mere at fortælle om såvel boligen som beliggenheden i de både særdeles naturskønne og samtidig bynære omgivelser, så tøv ikke med at kontakte os for en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.