Klassisk villa i tre plan på det attraktive fedet i Kerteminde
I pragtfulde Kerteminde med de smukke strande, den aktive fiskerihavn og et af Nordeuropas bedste golfanlæg ligger denne klassiske rødstensvilla i tre lækre og veldisponerede plan og venter på at blive taget i brug af næste familie.~
Ejendommen er begunstiget med en af de mest populære og attraktive beliggenheder i Kerteminde. Alt det man gerne vil have tæt på, ligger i gåafstand fra jeres ejendom, inklusive park, skov og vand. En af Fyns bedste strande ligger for enden af vænget, og den nye renæssancehavn med bademuligheder og masser af aftenhygge kan man gå til på to minutter. Der er en gammel, aktiv fiskerihavn og en nyanlagt jollehavn med fiskecafé og meget mere at se frem til. For de aktive og sportsinteresserede er det et yderligere plus med nærheden til et dejligt tennisanlæg og et golfanlæg, som har ry for at være blandt Nordeuropas bedste. Kerteminde er en by med 6000 indbyggere, og afstanden til Odense er blot 19 kilometer.
Villaen fremstår i indflytningsklar stand, både ude og inde.~Det har et flot og sort gnistrende glaseret tegltag af nyere dato. I får masser af plads, at boltre jer på med et registreret boligareal på ikke færre end 250 m2, som er fordelt på en herskabelig og højloftet stueetage med dejligt store opholdsrum og en første sal med fire værelser og badeværelse med blandt andet to håndvaske. Derudover kan I se frem til at råde over en stor og værdifuld kælder på 125 m2, som byder på egen indgang, nyt badeværelse fra 2020 og fire disponible rum, der kan bruges til mange formål.
I stueetagen ligger der tre skønne og dejligt lyse stuer placeret en suite, hvor den ene er et særdeles rummeligt køkken alrum. Derudover er der i den anden del af huset, i forskudte plan, et dejligt orangeri, en hyggelig pejsestue og et godt kontor. Der er endvidere gæstetoilet på etagen. I stuerne er der ca. tre meter fra gulv til loft. Der er stuk og rosetter i alle rum, hvor lysekronerne vil tage sig fantastisk ud, uanset om I vælger klassiske eller moderne typer. Det er en udsøgt fornøjelse at møblere disse dejlige rum. Det er faktisk det eneste, man behøver koncentrere sig om, for hele ejendommen er top moderniseret og fuldkommen indflytningsklar. Vinduerne er udskiftet i 2020, og de smukke vægpanelerne er de originale, som er blevet istandsat. Nyt og gammel passer til huset og hinanden, så det er en æstetisk gennemført bolig, man med ro i sindet kan kaste sin uforbeholdne kærlighed på. Det hele spiller sammen som en perfekt enhed.
Haven er velanlagt og nem at holde med flere dejlige terrasse områder både tæt ved huset og bagest i haven, hvor man kan nyde de sidste aften stråler.