Blåklokkevej 68, Dyrup, 5250 Odense SV

Arkitektens egen strømlinede og opgraderede bolig

*Udvalgte billeder er stylet*

Det er de lange, lige linjer, der karakteriserer denne visuelt spændende og fuldmurede étplansvilla. Arkitekten tegnede boligen og den matchende have til sig selv og sin familie i 1979. Senere er den opgraderet og tilbygget, så man nu kan se frem til 181 m2. De konsekvente arkitektoniske linjer suppleres af et gennemtænkt og ensartet materialevalg både indenfor og udenfor, som har til formål at skabe visuel ro. Senere er boligen blevet opgraderet med blandt andet ovenlysvinduer, akustiklofter i spisestuen og vola-armaturer. Udover det æstetiske er også planløsningen fuldstændig gennemtænkt, så børn og vokse har de bedste steder at være, både når man går for sig selv, og når alle i familien er sammen.

I får en børneafdeling med to værelser og badeværelse og en voksenafdeling med soveværelse, badeværelse og et rum til walk-in garderobe eller kontor. Det kan også bruges til den mindstes første værelse. Ved behov for flere værelser kan man snuppe et stykke af stuen, som fortsat vil være af særdeles god størrelse. De fælles opholdsrum er med spændende vinkler og alle med dør ud til haven, ligesom også alle værelserne har denne luksus. Huset har i alt ti døre, hvilket er med til at skabe en stemning af åbenhed, venlighed og tilgængelighed. Køkkenalrummet er med nyt køkken fra 2015 fra Invita, med blandt andet bordplade i granit og el-styrede overskabe, og ligger i åben forbindelse med hall og stue med plads til flere afdelinger. Der går to døre ud til terrassen, som ligger i læ fra flere husmure og desuden vender godt i forhold til solen.

Haven er smukt anlagt med mange blomstrende buske og træer og alligevel nem at holde i hverdagen. I får sommerfuglebuske, figentræ, blommetræ og paradisæbletræ på denne ugenerede grund, der er placeret på en fredelig stikvej med fem huse, så her ikke eksisterer gennemkørende trafik. Kun fred og ro. Stisystemet er jeres nabo, som I vil blive glade for. Herfra kan man komme rundt til folkeskolen og svømmehallen, der ligger under en kilometer fra jeres hus. I kommer ligeledes nemt og hurtigt til Odense Å. Og når I skal til andre områder, er det let at få forbindelse til motorvejsnettet, hvor tilkørslen befinder sig ca. 2,5 kilometer fra carporten.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.