Ediths Allé 18, Dyrup, 5250 Odense SV

Klassisk, tidløs luksus med naturskøn udsigt og beliggenhed

Den anerkendte arkitekt Bent Dyreborg har tegnet denne luksuriøse bolig, der er opført i 2012. Beliggende på det eftertragtede lukkede vænge, Ediths Allé, med kun 15 huse opført i samhørig stil.

Boligen har mod syd/øst udsigt til naturskønne omgivelser og mod syd/vest en meget smuk anlagt gårdhave, hvor man kan være fuldstændige uforstyrret. Når mørket falder på, er gården samt træerne smukt oplyst. De store grønne arealer mod øst er holdt åbne af grundejerne, således man har en stor og parklignende have. Dog kan der, såfremt det ønskes, sættes en hæk eller lign. i skel, således man indrammer sin egen have. Kort afstand til Odense Å, løbestier og masser af den dejligste natur - og alligevel kun 5 km. til centrum. Området byder også på adgang til privat tennisbane.

Udvendig er boligen præget af kvalitets materialer med tanken om så lidt vedligeholdelse som mulig (sternbrædder beklædt med zink, glaserede tagsten, alu/træ vinduer etc.). Bag den elektriske smedejernsport er der plads til 2 biler.

Indvendig er loftshøjden på 277 cm. med til at give en storslået rumfornemmelse, hvor man hurtigt vil bemærke den høje standard af materialer. Der skal blandt andet nævnes de brede Dinesen planker, der udover de lange længder har en tykkelse på 35 mm. og er dermed nærmest uopslidelige. Gaspejsen, som er placeret mellem køkken og stue, gør at den fra begge sider er med til at skabe en hyggelig stemning. I køkkenet kan nævnes Corian bordplader samt 3 ovne fra Gaggenau (mikro/kombi-, konventionel- og dampovn). Bordpladerne i badeværelser er ligeledes udført i Corian og armaturer fra Vola. ZenseHome har leveret det intelligente el-styresystem. 22 indbyggede højskabe samt et stort disponibelt rum i kælderen giver fantastisk plads til opbevaring.

I boligen mod syd er der en afdeling med egen indgang, 2 store værelser, 1 stort bad samt gangareal med indbyggede højskabe.

I centrum af huset ligger køkken/alrumet, med adgang til terrasserne både mod øst og vest. Ydermere 2 smukke stuer ligeledes med udsigt til den skønne natur. Stuerne adskilles af en let væg, som evt. kan fjernes med mulighed for én stor stue.

Soveværelset vender mod den lukkede gårdhave, som har en udebruser. Fra soveværelset har man adgang til et flot omklædningsrum samt stort bad.


En smuk trappe, fra den rummelige entré, fører ned til et fantastik flot og hyggeligt vin rum med snedkerlavede vinreoler, hvor man gerne indtager god mad og vin med venner og familie.

Kælderen indeholder desuden stort vaskerum samt stort disponibelt rum. Flot loftshøjde på 252 cm giver flot høj rumfornemmelse i hele underetagen.

Velkommen til dette dejlige og sjældent udbudte indflytningsklare hus.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.