Skydsbjergvej 43, Fjellerup, 5463 Harndrup

Hesteejendom til privat fornøjelse eller som stutteri

Man kunne godt forestille sig, at der en gang imellem kom en ridder på en høj, hvid hest forbi her. Det kunne for eksempel være, når han skal ind og parkere den i en af de 19 moderne bokse, der står klar til formålet. Som ny ejer af denne dejlige lystgård er det oplagt at leje nogle af boksene ud, hvis I ikke skal bruge dem alle sammen selv. Der er også mulighed for at drive et egentligt stutteri på ejendommen. Det har der været tidligere, mens den nuværende ejer har anvendt de gode ridefaciliteter til egen privat fornøjelse.

Ejendommen rummer de mest fantastiske ridefaciliteter med stort flot ridehus 20 x 40 meter med spejlvæg og fiberbund. Dette ridehus er i forbindelse med 8 af de i alt 19 bokse - langs væggen har hver boks deres egen indbyggede opbevaringsrum ud over et stort saddelrum/rytterstue med toilet. Naturen er enestående, ligesom der er fantastiske gode muligheder for at komme ud på tur i landskabet. Herudover er der en stor udendørs ridebane 20 x 50 meter med volde omkring så man kan ride i læ. Til ejendommen hører endvidere mange dejlige folde.

Området er en sand perle for jer, der udover hestemiljøet elsker ro, skøn grøn natur og et rigt dyreliv. Og så et hus der fremstår moderne og lækkert med udespa på terrassen på første sal, rigeligt plads til et solidt billardbord og i det hele taget en indretning, hvor der er lagt vægt på rimelige rammebetingelser for det gode liv i selskab med andre levemennesker. Her er en lækker gangbro på første sal, der på fornem vis forbinder billardsalonen med spa-afdelingen hen over det åbne areal med over syv meter mellem gulv og luft. I kan også se frem til, at der er gulvvarme i flere af boligens dejligt store rum. Hvis I har brug for flere værelser, er der gode muligheder for at realisere dette, herunder også at etablere en selvstændig afdeling til teenagere.

Alle boligens rum er kendetegnet af at være store, så I hele tiden og alle steder har en fornemmelse af at have godt med albuerum. Det starter allerede i entréen, hvor der er masser af plads og opgang til første sal og trappe til kælderen med bryggers, badeværelse og fire disponible rum. Førstesalen byder på reposstuer, et enkelt værelse og spaterrasse. Stueetagen ligger i forskudte plan og indeholder et mægtigt køkkenalrum og et åbent kontor. Fra køkkenalrummet er der et par trin ned til en super højloftet stue med åbent til første sal. Der er også dobbeltdøre ud til terrassen, der løber på tre sider af huset og giver en masse muligheder for at slå sig ned og nyde livet i solen eller skyggen efter behov. Fra terrasserne kan I kigge ud i den store have med høje træer. Her har man også mulighed for at gemme sig eller gå på opdagelse efter dådyr eller lytte til fuglene, der også holder af den dejlige have. På etagen findes også et herligt badeværelse, der er på størrelse med en typisk lejlighed i et af de københavnske brokvarterer. Fra denne lystejendom har I syv minutter til motorvejen, og I kan være i Middelfart på 20 minutter og i Odense på 25. Velkommen til en ejendom ud over det sædvanlige.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.