Drejet 62, Nordenhuse, 5800 Nyborg

Diskret og eksklusivt strandhus med høj herlighedsværdi

Lige til vandet med sandstrand og udsigt til Storebæltsbroen ligger denne perle af et strandhus. I har formentlig aldrig hørt om stedet, for her er yderst sjældent huse til salg, ligesom man heller ikke lægger mærke til beliggenheden. Det seneste salg på denne stribe af eksklusivt, diskret og næsten helt ubegribeligt dejligt beliggende strandhuse skete for over et årti siden. Nu er der mulighed for at erhverve sig et hus, der er opført i 1936 som et traditionelt badehus, og som blev renoveret i 2002 og tilbygget i 2011, så det blev dobbelt så stort som oprindeligt og dertil meget eksklusivt. Arkitekten fik til opgave at skabe et hus, hvor det oprindelige og det tilbyggede skulle smelte sammen til en ny enhed med en markant løftet herlighedsværdi. Vurdér selv, hvor vellykket det er blevet. De fleste vil være generøse nok til at vurdere værket til topkarakter. Man har i øvrigt mulighed for at bygge endnu mere til.


I får et hus, der er orienteret mod vandet, hvilket I vil opleve overalt. Flere steder har man en visuel fornemmelse af at træde direkte ud i det blå element. Der er brugt rå mure som skillevægge for at understrege husets naturtilknytning. Og pladsen er udnyttet kreativt og med stor håndværksmæssig snilde. Det ser man blandt andet på det yderst lækre badeværelse, hvor det håndbyggede skab er bygget sammen med svævetoilettet. I får gulvvarme i begge værelser og badeværelset.


Udearealerne spiller naturligvis den dominerende rolle med dejlige terrasser hele vejen rundt. Her kan I opholde jer uden indkig, mens I selv har den fulde panoramaudsigt så lagt øjet rækker. Selv fra udebruseren, der er omkranset af raftehegn med vildvin, kan man kigge ud over vandet, mens man skyller sig efter en af dagens dukkerter, og inden man smider sig på solsengen for at genoptage udsigten ud over den uendelige havudsigt eller lukke øjnene og nøjes med at høre bølgerne skvulpe. Stranden har I helt for jer selv, og I kan regne med at have sandbund et godt stykke ud. Vandet kan selvfølgelig også bruges til at sejle på, ligesom I kan surfe og fiske. Båden trækker I op på strandstykket. Der er anlagt lys i haven med bevægelsessensorer fra parkeringspladsen og ind til huset. Alt spiller som det skal, så I her har det mest eksklusive, dejlige og hyggelige hideaway, man kan forestille sig. Også på andre årstider end sommeren. Vandet, lyset og stjernehimlen har altid nye og anderledes sanseindtryk at tilbyde. Værsgo.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.