Læssøegade 150, 5230 Odense M

Flot renoveret Hunderupvilla med nem have

Velkommen til en top lækker Hunderupvilla på super beliggenhed.

Boligen blev meget grundigt renoveret i 2005 med nye kvalitetstrægulve fra Dinesen og en ny planløsning. Renoveringen omfattede også stuen med de smukke franske døre og det tilknyttede kontor eller krea-rum, soveværelset og badeværelset på første sal med lækkert kar, italienske kæmpefliser og det fantastisk dejlige køkkenalrum med Invita-køkken, hvidevarer fra Gaggenau og armaturer fra Vola. Endvidere er vinduerne blevet udskiftet efterfølgende i 2010. I kan således glæde jer til at møblere en smuk, klassisk og stilfuld bolig, som udover de mange moderniseringer og den perfekte planløsning til en børnefamilie også rummer en atmosfære, som man kun finder i ejendomme, der blev opført for mere end hundrede år siden. Husets 1. sal er lys og rummelig med stort soveværelse med indbyggede skabe, 2 dejlige børneværelser samt et toplækkert badeværelse med badekar, bruseniche samt vola armaturer. Hvis I ønsker jer endnu mere plads, er der mulighed for at udvide med 2. sal på det nu uudnyttede loft med over tre meter op til tagspidsen. De nuværende ejere har fået udarbejdet en arkitekttegning, som lægger cirka 30 m2 til en i forvejen rummelig bolig, så den kan blive endnu mere spændende at bo og leve i for alle familiens medlemmer.

Udover boligarealet får I også en super fin og meget anvendelig kælder i boligkvalitet med egen indgang og flere disponible rum/"værelser". Der er en separat afdeling med "værelse", køkken og badeværelse, perfekt til gæster eller teenagerafdeling. En super kælder med mange anvendelsesmuligheder.

Haven er overkommelig at passe med mange smukke træer og blomster og med en dejlig træterrasse, som man kommer ud til fra køkkenalrummet. Her kan I skabe en intim loungestemning med udesofaer, blomsterkrukker og velduftende krydderurter. Omkring grunden er der etableret et professionelt lydhegn fra NoiStop. De mindste får plads til at tumle på plænen, hvor der også er et solidt legestativ.

Beliggenheden her i Odenses skønne, eksklusive og eftertragtede Hunderup-kvarter er central i forhold til byens mange attraktioner. I bor nær både på rekreative områder og kulturelle pejlemærker, ligesom butikker, caféer og restauranter er inden for overkommelig gåafstand. Børnene kan naturligvis også gå eller cykle til skole, gymnasium og sportsaktiviteter.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.