Hverringevej 12, 5230 Odense M

Tilbagetrukket villa med blot 200 meter til Munkedammen

Velindrettet og indflytningsklar villa i forskudte planer og med en særdeles dejlig beliggenhed, hvor I har nem og bekvem afstand til de rekreative parkområder Munkedammen og Hinderuplundparken samt til centrum af Odense. Universitet og det nye OUH er ligeledes indenfor blot 5 minutter fra ejendommen.

Villaen er trukket tilbage på grunden, og den er indrettet med en dejligt stor stue, hvor der er plads til spisestue, tv-stue og sofagruppe. Stuen er meget lys, da den har masser af naturligt lysindfald fra tre verdenshjørner, øst, syd og vest.

Fra stuen er der dør ud til en terrasse, hvor I kan nyde aftensolen, og fra køkkenet har I udgang til en terrasse med morgensol. Når I går op ad trappen i entréen, kommer I til mezzaninen, hvor der er to værelser. Et stort soveværelse med flere indbyggede skabe og et mindre værelse til gæsteværelse eller kontor, måske børneværelse. Her er der også et indbygget skab. Badeværelset ligger for enden ad skabsgangen. I underetagen, hvor der er 2,20 meter til loftet, er der to disponible rum til eksempelvis kontor og gæster, vaskerum og et mindre depotrum. Egen indgang.

Baghaven er aflukket med hæk og mur ind mod naboen, så I kan opholde jer helt ugeneret i haven med sol til sidst på eftermiddagen. Om aftenen kan I benytte den vestvendte terrasse, hvor solen har magt helt til solnedgang. Der er en god tørreplads mellem bygningerne, og I får også en garage, hvor der for enden ligger et fint hobbyværksted.

I har kort vej til indkøbsmulighederne i Rosengårdscentret og kommer hurtigt frem til alle attraktionerne i centrum af Odense. I har kun få hundrede skridt til Munkedammen, ligesom her er et parkområde, som er ideelt til den daglige gåtur med børn eller hund, eller måske endda til en løbetur en gang imellem. Hunderupskoven ligger heller ikke langt væk. Og hvis der er børn i husstanden, kan de hurtigt cykle til Munkebjergskolen. I har kort sagt alt i rekreative områder, daglige faciliteter og byens liv og glade dage inden for en overkommelig aktionsradius.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.