Strandvænget 7, 5700 Svendborg

Vidunderlig beliggenhed med udsigt til Det Sydfynske Øhav

Havudsigt, kajaksejlads og badebro. Hvis det lyder som noget for jer, bør I se nærmere her. Villaen kan prale med en vildt dejlig udsigt til øhavet og alt det, der foregår derude på vandet. I kan se færgerne til øerne sejle forbi, ligesom her er sejlbåde, surfere og kajakker, der nyder livet på vand i fulde drag, ligesom man kan bade hele året fra ejerforeningens badebro, der er så solid, at den kan stå her hele året, så vinterbadere har suverænt gode forhold. Alle muligheder står åbne for at nyde vandlivet med en beliggenhed som denne. I kan også fiske. Grundstykket mellem den udbudte ejendom og havet er et fællesområde.

Ejendommen er grundlæggende solid. Den har også er god planløsning med to værelser, køkken, stue og udestue. Både fra stuen og udestuen kan den vidunderlige udsigt nydes. I får også et praktisk bryggers, og her er både badeværelse og gæstetoilet. Badeværelset fremstår i den originale retro-stil, mens gæstetoilettet er stilmæssigt opdateret med blandt andet en spansk vask. Der er spiseplads i køkkenet, som man kan vælge at åbne til stuen som en del af en modernisering, hvis en åben planløsning står højt på ønskelisten.

Haven er godt afgrænset, velanlagt og lige til at tage i anvendelse. I vil få stor gavn og glæde af den havvendte terrasse, da den ligger godt i læ af stuemuren til den ene side og udestuen til den anden side. Det kunne også være en mulighed at anlægge en terrasse på den anden side af huset, så I får endnu et dejligt udeareal med særdeles god udsigt på den højeste side af den skrånende grund. Udover den nære havadgang foran jeres hus er der masser af andre dejlige steder her i Rantzausminde. I har lystbådehavnen og på den anden side af den en superfin badestrand. I øvrigt er her flere skovområder, så jeres gå- og løbeture kan indeholde både grønne og blå naturindslag. I den anden retning har I kun fem kilometer til Svendborg, når der skal mere by og kultur på agendaen. De daglige indkøb kan I klare i det lokale supermarked. Og hvis der er børn i husstanden, kan de benytte daginstitutionen og skolen, der begge ligger i kort afstand fra ejendommen. Velkommen til et skønt sted for mennesker i alle aldre, hvilket afspejles i den aktuelle sammensætning af beboerne i jeres ejerforening. Alle elsker udsigten og den nemme adgang til havet.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.