Ridderstjernen 5, Bogensø, 5390 Martofte

Fantastisk fredfyldt fritidshus man nødigt tager hjem fra

Her oppe på toppen af naturskønne Hindsholm på den smalle halvø har lyset sit eget helt specielle skær og sin magt over de besøgende, så man enten får lyst til at blive ved med at nyde det eller male det for at fange og udødeliggøre sit indtryk af det. Sådan som det er på lokationer med hav på flere sider. Det er også et kendt og velportrætteret fænomen i Skagen på toppen af Jylland, hvor der har været berømte kunstnere forbi. Eller det vil sige, at de blev det efter at have været forbi. Sådan er det også på Hindsholm, hvor nogle af de toneangivende danske malere fra starten af 1900-tallet grundlagde deres kunstnerkarriere her i de naturskønne og kreativt inspirerende omgivelser. Mange flere har bare nydt livet, kigget på dyrene og taget den særprægede natur, som for en dels vedkommende stammer helt fra istiden, til sig. Man kan her lære at blive dus med stilheden og øve sig i at skelne naturens forskellige lyde fra hinanden. Eksempelvis kan man sidde på en af terrasserne og høre ugler markere sig med deres særlige lyde og kigge på dådyr og harer, når de lægger vejen forbi grunden, som de dybest set nok betragter som deres eget habitat. Men de er blide og venligt stemte, så de lader jer sidde på terrasserne og ligge i fred i hængekøjerne, mens de passer deres og går videre.

Fritidshuset er opført i 1976 og løbende vedligeholdt, så det fremstår i fremragende stand, og sådan at I faktisk ikke behøver at foretage jer andet end at putte tandbørsten i baglommen og køre herud. Det tager en halv time fra Odense og er helt bestemt også turen værd fra Sjælland. Huset byder på overraskende mange sengepladser, så I snildt kan invitere familien på besøg. Her er to lige store værelser i hovedhuset med dobbeltsenge og et aldeles pragtfuldt anneks med indlagt elektricitet for enden af den træbelagte sti med 2 dobbeltsenge, så de store børn eller andre med behov for ekstra privatliv kan sove lidt for sig selv. Der er terrasse ved både hovedhuset og annekset, og I får udebruser med koldt og varmt vand, så I kan skylle jer efter dukkerten i bølgerne, der befinder sig kun godt tre hundrede meter fra jeres grund. Der er adgang til en fælles badebro på den flotte hvide sandstrand. I opholdsrummet med åbent køkken er der lyst og lækkert med 3,49 meters loftshøjde plus god plads til at invitere gæster til middag. Huset er nyrenoveret med el og vvs, ligesom her er nyt badeværelse, nyt køkken og nye terrasser. Her er endda nyt gulv, og der er nymalet både ude og inde.

Når I trænger til adspredelse, er der mulighed for at tage på ture til de mange naturspots på Hindsholm, ligesom I kan tage et slag golf på den vidt berømte Great Northern, som er af international klasse og vidt berømt. Det samme er restaurationslivet i Kerteminde, der ligger blot tretten kilometer fra fritidshuset. Her spiser man gode fiskeretter, ligesom der er gallerier og et levende butiksliv og cafeliv. Området er også velforsynet med gode og udfordrende cykleruter i smukke omgivelser, så man har alle muligheder for at holde formen ved lige, mens fritidslivet nydes.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.