logo
image 01
image 02
image 03
NY PRIS
Åbent hus med tilmelding - Torsdag 24. juli 14.00 - 15.00
Østerø Strandvej 20, 5800 Nyborg
Hyggeligt fritidshus på stille vej i første række til vandet

• Første klasses vandudsigt
• Huset er i glimrende stand
• Overdækket morgenterrasse
• Rar og overkommelig grund
• Kort cykleafstand til Nyborg

Udsigten er mageløst dejlig her på Østerå Strandvej 20, hvor I nu kan få fingrene i et særdeles charmerende og meget atmosfærefyldt fritidshus, som er perfekt til jer, der sætter pris på rolige forhold, en nem grund og kort afstand til byen. Huset er fra 1984, og det er placeret for enden af en lukket vej, så I har det hele for jer selv og alle muligheder for at trække stikket og få pulsen helt i bund, så snart I træder indenfor, eller bare nærmer jer stedet. Her er det næsten umuligt ikke at komme i vater med sit indre, når I sidder på altanen eller terrassen og lader blikket glide ud over vandet, hvor intet skygger for den lange meditative havudsigt, bortset fra stranden der ligger mellem fritidshuset og det store blå hav, ligesom også Storebæltsbroen befinder sig i jeres synsfelt og medvirker til at berige udsigten. Det er vitterligt et sted, der inviterer til at slappe maksimalt af.

Stranden nedenfor huset er alt andet end overrendt, for det forekommer strandgæsterne udefra mere naturligt at slå sig ned længere henne ad kystlinjen, så I vil mere eller mindre have strandstykket for jer selv sammen med de øvrige 14 sommerhusejere, der ligger på denne enestående dejlige del af kyststrækningen ved Nyborg. Brolauget sørger for, at badebroen er klar i sæsonen, så det er en smal sag at snuppe sig både en morgendukkert og aftendukkert, uden I skal planlægge andet end at smide et håndklæde over skulderen og gå de få skridt til stranden. Udover det blå element er her skam også masser af muligheder for at gå afslappende ture og også på den måde få ladet batterierne op.

Huset fremstår velholdt. Udenpå er det i decideret tiptop stand, da det er blevet malet for nyligt, og indenfor er det også klar til at blive taget i brug af den næste familie eller et par med sans for at nyde livet i rolige omgivelser. I får to værelser ovenpå, hvor der også er en repos og på det ene værelse en østvendt terrasse med morgensol, sådan at I her snildt kan være som to voksne og to børn, eller som et par og jeres overnattende gæster. I stueplan ligger badeværelset, hvor I kan glæde jer til at have et badekar, og desuden opholdsrummet med stue og køkken i en praktisk, åben forbindelse.

Hvis I arbejder og bor fast i Odense-området, er det rart at vide, at bilturen hertil kan klares på 20-25 minutter, så der også er mulighed for at være her uden for ferieperioden, da turen frem og tilbage er af et fornuftigt omfang. Og hvis I ikke bor i Odense, er det også en fin placering, da I så nemt kan komme hertil fra fritidshuset, når I trænger til lidt adspredelse fra livet i vandkanten, hvilket evt. kan klares med en togtur fra Nyborg Station, som I kun har en kilometer til.

Økonomi
Pris
3.995.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
22.580 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
17.819 kr.
Ejerudgifter pr. md.
3.243 kr.

Købe bolig?

Er du på udkig efter en ny unik drømmebolig? Så lad mig hjælpe med at realisere den drøm. Måske har du allerede taget stilling til Hvor, Hvorledes og Hvor stort? Eller måske søger du sparring? Vi drøfter dine behov og de muligheder, der er på markedet, og sammen finder vi den helt rette bolig til dig.
Fandt du ikke hvad du søgte?
Så skriv dine ønsker her:

Hjemmesiden benytter cookies

Denne hjemmeside anvender egne cookies og cookies fra tredjeparter. Cookies benyttes til statistik og til at få hjemmesiden til at fungere så optimalt som muligt for dig som bruger. Læs mere om cookies her