Hjaltesvej 22, Thurø, 5700 Svendborg

Strandvilla på Thurø med pragtfuld panoramaudsigt

- Bygget i 2022
- Mulighed for flexbolig
- 3,5 meter over vandniveau
- Tegnet af arkitekt Jesper Thyge Brøgger
- Vedligeholdelsesfrie materialer

Det er en næsten nyopført og toptjekket strandvilla fra 2022, som I her har mulighed for at få fingrene i. Den ligger helt ud til vandet med sin egen private strand og den mest vidunderlige panoramaudsigt til Det Sydfynske Øhav, livet ude på vandet og de eventyrligt smukke vandspejlinger, der har forskellige visuelle udtryk hen over året, den ene flottere end den anden. Hvis I ikke allerede er kunstmalere, der lever og ånder for at indfange lysets helt specielle udtryk, himlens fantasifulde figurer og stjernernes eventyrlige drømmesprog, skal I regne med at blive det som ejere af en ejendom som denne. I får også udsigt til Tåsinge, Langeland og nogle af de andre landstykker af Thurø. En udsigt som det er umuligt at blive træt af.

Huset ligger helt tæt på vandet, så I kan høre bølgerne klukke og bruse, og samtidig er det placeret i en højde på 3,5 meter over havet, så I kan nyde beliggenheden uden bekymringer om oversvømmelser. Selve huset er et studium i lækre, velvalgte og robuste materialer. Træbeklædningen på huset er således af Kebony, som er et særligt stærkt træprodukt, der er fremstillet af FSC-certificeret træ, og både er smukt og dejligt vejrbestandigt, så I ikke skal bruge alle ferierne på at vedligeholde træværk. Det står her bare og bliver smukkere og smukkere, som tiden går. Den samme type træ er anvendt til terrassen, rækværket ved udebruseren og lågerne til udekøkkenet, ligesom også udhuset til saunaen er beklædt med dette geniale produkt.

Anvendelsen af Kebony er ikke det eneste gennemgående og meget bevidste materialevalg, for indenfor vil I opleve, at der er skabt en rød tråd med lige så bevidste og æstetisk vellykkede materialevalg. Her er således Vola-armaturer i alle vådrum, og alle rum er konsekvent designet med lige, ubrudte linjer fra gulv til loft, sådan at man oplever ro og harmoni gennem hele huset. I kan se frem til Dinesen-gulve og både vinduer og døre af topkvalitet, ligesom det snedkerlavede køkken med gaskomfur, todelt vinkøleskab og Quooker er udstyret med udsøgt smukke marmorbordplader og vægdekorationer. Udenfor er der også kælet for detaljerne med et fadølsanlæg ved udekøkkenet.

Det hele fremstår gennemført lækkert i denne bolig, der er velegnet som familiebolig, da her er to værelser foruden en stor voksenafdeling med soveværelse, badeværelse og garderobe plus terrasseudgang med kun et par skridt til saunaen, der ligger på den sydvestvendte terrasse. I det store opholdsrum med næsten tre meter til loftet og som er næsten 15 meter langt og 5 meter bredt, er der mange muligheder for spændende møblering, så I får maksimalt udbytte af panoramaudsigten og terrasseudgangene.

Der er også mulighed for at benytte ejendommen som en flexbolig, så I har en pragtfuld sommerresidens, når livet skal nydes i fulde drag på en af kongerigets mest attraktive placeringer, nemlig her på Thurø, hvor der er så uendeligt mange muligheder for at dyrke sejlsport, gå afslappende ture i fantastiske omgivelser og tage ind til Svendborg og nyde spisesteder, gallerier og andre kulturtilbud.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.