Den smukkeste fynske lystgård til hygge, jagt og fester tæt på Kerteminde

Masser af herregårdstemning og de mest udsøgte rammer til at samle hele familien, uanset om I vil bruge ejendommen som en fast familiebolig eller som fritidsbolig. Ejendommen er en ombygget og særdeles smagfuldt renoveret forvalterbolig til den herregård, der har ligget her siden 1400-tallet. Den udbudte liebhaverbolig er den tidligere forvalterbygning, som nu er hovedbygningen. Der hører næsten to hektar til, og der er mulighed for fantastiske jagter, hvor I går direkte ud gennem haven til ca. 75 hektarer jagtmarker, som I har mulighed for at opnå jagtret til.
I behøver ikke røre en finger inden ibrugtagning, men kan tage de mange opholdsrum og værelser i anvendelse straks efter overtagelse. Nuværende ejer har sørget for, at det hele fremstår meget indbydende, stilfuldt og lyst. Det gælder lige fra den imponerende hall med åbent kig til første sal og til de kæmpestore, højloftede opholdsrum, der ligger som perler på en snor med køkkenalrum, spisestue, opholdsstue og orangeri. Alle forbundet af dobbeltdøre. Der er store vinduespartier i alle rum, så det naturlige lys strømmer ind. Især orangeriet repræsenterer en skyhøj herlighedsværdi. Her er otte store vinduer i tre retninger plus dobbeltdøre til haven, hvilket får sollyset til at danse på det skakternede og underskønne marmorgulv. I stueplan råder I også over tre pragtfulde værelser, kontor, badeværelse, toilet og et praktisk bryggers, hvor man kan stille sine jagtstøvler efter en spændende dag ude i terrænet. Biblioteket samt master badeværelser er inventar håndsnedkereret af Kitchentailor i 2018.
Ovenpå er der endnu tre værelser med badeværelse samt ekstra toilet, så hele familien eller andre overnattende gæster kan beværtes fornuftigt, ligesom det store master bedroom befinder sig her med soveværelse, garderobe og eget badeværelse. I øvrigt er der gjort forberedelse til yderligere fire værelser i den sydøstlige ende af førstesalen.
Lige uden for vinduerne kan I nyde marklandskabet, vandløb og en sø, ligesom I har en indhegnet plantage med mulighed for at høste sæsonens friske frugter til fremstilling af egen æblemost. Her er desuden masser af vildt dyreliv med kvidrende sangfugle i de høje træer og fasaner, harer og rådyr, som også betragter jeres grund som deres naturlige habitat. I kan selv sørge for at holde bestandene på et fornuftigt niveau, så her er plads til alle. I har naturligvis også mulighed for bare at nyde den dejlige ro, som man ikke er vant til at opleve til daglig i byerne. Det samme gælder det rigtige mørke og stjernehimlen, der ikke sjældent viser sig. Selvom I er rigtigt på landet og i naturen, kan I forholdsvist hurtigt komme til dejlige og meget charmerende Kerteminde, der ligger blot ti minutter fra jeres gårdsplads. I har 20 minutters biltur til Odense og cirka halvanden time til København. Så det er både nemt for jer at komme rundt og for jeres gæster at komme på besøg fra store dele af landet.
Lystejendommen er nært beliggenhed til den charmerende by Kerteminde med butikker, restauranter som Rudolf Mathis og sportsaktiviteter, inklusive tennisbaner og golfklubben Great Northern, der er et decideret elitested. Der er naturligvis også skole- og pasningsmuligheder.

Kontakt os for mere info