logo
image 01
image 02
image 03
Kvikgræsset 42, Langø, 5390 Martofte
Totalrenoveret sommerhus med eksklusiv nordisk stil

• 175 meter til strand
• Hovedhus 94 m² + anneks 49 m² med eget badeværelse
• Stort køkken alrum med panoramavindue
• 240 m² træterrasse med udendørsbruser
• Totalrenoveret i 2025 + 2026
• Eksklusive materialer og nordisk stil

Velkommen til et enestående og totalrenoveret sommerhus. Med blot 175 meter til en smuk strand og beliggende for enden af en lukket vej får du her en sjælden kombination af ro, privatliv og nærhed til naturen.

Långø byder på smuk natur og ægte sommerhusstemning med kort afstand til små gårdbutikker, hvor sæsonens friske jordbær og lokale specialiteter hører sommeren til.

Ejendommen består af et hovedhus på 94 m² samt et rummeligt anneks på 49 m², perfekt til både den store familie, gæster eller attraktiv udlejning.

I hovedhuset træder du ind i en indbydende entré med to gode værelser på hver sin side, begge med direkte udgang til den store træterrasse. Herudover finder du bryggers og et stilrent badeværelse, inden boligen åbner sig op i et imponerende køkken alrum og stue.

Det store, sortsprossede vinduesparti fylder hele facaden og skaber en næsten fotografisk oplevelse af omgivelserne. Naturen trækkes helt ind i rummet, og med dobbeltdøre til terrassen bliver inde og udeliv smukt forenet. En centralt placeret brændeovn tilfører rummet varme og stemning året rundt. Lysindfaldet er helt ekstraordinært takket være de mange ovenlysvinduer, som sikrer en lys og luftig atmosfære hele dagen.

Hovedhuset rummer desuden et stort soveværelse med udgang til egen, privat terrasse, et perfekt tilflugtssted i rolige omgivelser.

Annekset fremstår som en fuldendt ekstra bolig med stort soveværelse, disponibelt rum samt eget badeværelse. De to bygninger bindes elegant sammen af en imponerende træterrasse på ca. 240 m², der er opdelt i flere niveauer og hyggelige opholdszoner, hvor du også finder en skøn udendørsbruser, perfekt efter en tur ved stranden.

Hele ejendommen er totalrenoveret i 2025/2026 med fokus på kompromisløs kvalitet og eksklusive materialer. Den gennemførte sommerhusstil er tydelig overalt med naturlige materialer, nordisk æstetik og en stilfuld indretning, hvor mange møbler er fra TineK Home.

Køkkenet er et snedkerkøkken i særklasse med vinkøleskab og nye hårde hvidevarer, mens begge badeværelser fremstår eksklusive med Vola armaturer, snedkermøbler, italienske fliser og gulvvarme. Alt inventar, fra møbler til madrasser, puder og dyner, er nyt og nøje udvalgt i høj kvalitet.

Udenfor venter en stor og ugeneret naturgrund med sol hele dagen. Her finder du æble og pæretræer samt brombær, hvide og røde ribs. En sand oase for både afslapning og udeliv.

Her får du nøglen til det gode liv med lange sommeraftener.

Økonomi
Pris
4.095.000 kr.
Udbetaling
205.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
22.706 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
18.017 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.138 kr.
Nyeste