Langelinie 85, 5230 Odense M

Denne ejendom er nok en af Odenses smukkeste villaer, som den fremtræder med sine hvide facader, småsprossede vinduer, skodder og tårn i engelsk stil på en helt fantastisk grund, som der kun findes meget få af på Odenses bedste beliggenhed mod sydvest ned mod Odense Å.
Flottere haveanlæg findes ikke i det attraktive Langelinie kvarter, og med den 3.605 m2 store grund, som når helt ned til Odense Å, så bliver det ikke smukkere. Haveanlægget byder på charmerende havedam og flere å løb .For enden af haven er der adgang til sti, som løber langs åen ind til centrum og ud til Sortebro Kro.

Ejendommen byder på mange overraskelser, som bærer præg af at en arkitekt har kræset for detaljen.

Ejendommen fremstår særdeles velholdt og er løbende blevet moderniseret, med b.la. køkken fra Unoform samt flot badeværelse. Den 290 m2 store bolig i 3 plan byder på præsentabel hall med gæstetoilet og smuk trappe til 1. sal. Charmerende, stor stue med spændende pejs og flot egetræsgulv, hyggelige vinkler og bibliotek med udgang til stor terrasse og den imponerende have. Rummelig spisestue med panoramaudsigt til haven. Skønt køkken med spiseplads.

1.salen byder på tre store soveværelser, hvoraf det ene har udgang til stor altan mod haven. Etagen har endvidere to badeværelser samt flere walk-in-closets. I husets tagetage er der desuden indrettet 2 gode rum.

Kælderen har flot klinkegulv og er særdeles anvendelig til teenage-bolig, idet der er egen indgang og badeværelse med brus. I kælderen finder man herudover vaskerum og vinrum.

Der er desuden garage med værksted.

En fantastisk bolig, som jeg glæder mig til at vise Dem.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.