Panoramaudsigt over Faaborg by - velegnet til bofællesskab/ pladskrævende familie.
Suverænt beliggende ejendom med panoramaudsigt over Faaborg og indsejlingen til Faaborg Fjord, beliggende kun 3 min til Faaborg. Ejendommen er beliggende højt i landskabet på en dejlig grund på 4.965 m2 med både sø og å-løb lige ud til åbne marker.
Ejendommen er opført i 1956 og ombygget i 1988 og rummer hele 365 m2 bolig fordelt på 2 sammenhængende ejendomme samt 90 m2 fin kælder. Ejendommen er derfor særdeles velegnet til den pladskrævende familie, eller til flere generationer. For den rette køber vil det være et særdeles fordelagtig køb. Ejendommen sælges for dødsbo.
Bolig 1 indeholder i st. plan Entre, nyere gæstetoilet, dejlig stor vinkelstue med brændeovn og med adgang til spisestue. Pænt køkken i fyrretræ samt godt bryggers. Herfra adgang til garage samt flere disponible rum. 1. salen indeholder: Badeværelse med kar og bruser samt soveværelse og endnu et stort værelse med udgang til stor terrasse hvor man kan nyde den flotte udsigt.
Bolig 2 indeholder: st. plan entre, badeværelse med blandt andet sauna, 3 værelser samt stort værelse/stue med udgang til terrasse.
Kælder indeholder depotrum, disponibelt rum med gammelt køkken, samt yderligere 4 depotrum.
Til ejendommen hører endvidere hønsehus samt brændeskur.