Gåafstand til skole og gymnasium
Kun 15 min. kørsel til Odense og Assens
Gåafstand til bl.a. indkøb, biograf, padel, fitness, svømmehal
Spaafdeling med jacuzzi dampbad, sauna
Fantastiske materialevalg
Arkitekttegnet have
Garage i huskvalitet
Når man kører ind gennem den smukke smedejernsport til Glenshøj, åbner der sig en helt ny verden. Denne Oase, midt i byen, byder på en smuk klassisk patriciervilla i private omgivelser. Her er en særlig atmosfære, æstetisk smukt, gennemtænkt kvalitet og fantastiske materialevalg. Alt er håndværksmæssigt flot udført og en fryd for øjet.
Kendere vil notere sig, at alt fra de smukt patinerede og velanlagte chaussésten, de eksklusive Bøjsø vinduer og ekstra tykke Dinesen planker, er nøje udvalgt fra øverste hylde, med henblik på at skabe en ejendom, der kan holde stilen i århundreder.
Den fantastiske wellness afdeling i kælderen, er et kapital for sig. Den rummer alt fra sauna, spa, vinkælder og meget mere. Kælderen er gravet ud, så der blev plads til det hele, og samtidig en behagelig loftshøjde på 2,46 meter. Stueplan starter med den højloftede hall, hvorfra man kan gå til køkken, spisestue og opholdsstue samt slå et smut til havestuen. I vil blandt mange andre fine detaljer møde stuk, rosetter, radiatorskjulere og to smukke stilfulde porcelænsovne. Badeværelset er her også. Værelsesafdelingen på første sal byder velkommen til fem værelser, badeværelse og to altaner.
Grunden matcher i den grad herlighedsværdien af de indendørs rum. Det er nærmest en park, der her byder sig til. Der er nemlig tillagt den oprindelige grund på 1.507 kvadratmeter yderligere 3.249 kvadratmeter, så I kan se frem til masser af plads at boltre jer på. Her er store træer og mange vidunderlige fixpunkter at lade øjnene hvile på. Fra terrassen er der et smuk view over haven. Her er ro og masser af fuglefløjt. Garagebygningen er opført i huskvalitet og kan bruges som ekstra hus til biler eller mange andre formål.
Når I forlader ejendommen gennem smedejernsporten, som også er fremstillet i de bedste materialer, kommer I nemt rundt til skole, fodbold, fitness, padel, indkøb og alt muligt andet i Glamsbjerg. En by, der rummer alt hvad børnene behøver for at få en stimulerende, aktiv, tryg hverdag og opvækst. Byen har to gymnasier, friluftsbad, svømmehal, biograf, bibliotek, golfbane og meget andet. Afstanden til Odense er blot 15 min. i bil, og der er ligeledes 15 min. til Assens.