Langelinie 183, 5230 Odense M

Ekstraordinær ejendom med en pragtfuld placering i Odense

- Ejendommen er lige så perfekt som på billederne
- Masser af plads og oplevelser på alle tre etager
- Udsigt til både den grøn og den blå natur
- Stort set alle attraktioner er lige i nabolaget
- I kan gå, cykle eller sejle til centrum

På Langelinie og dermed en af de absolut bedste placeringer i Odense er der nu mulighed for at leje en kun godt ti år gammel og meget moderne herskabelig villa, som det ikke er spor overdrevent at karakterisere som enestående, en eventyrligt dejlig bolig, som egner sig til mange formål, herunder selskabelighed og repræsentative formål.

I stueplan kommer man ind i en hall, hvorfra der er adgang til alle tre opholdsrum, to stuer og et køkkenalrum, som ligger en suite og med et hav af døre ud til terrassen, så det er let at komme ud at nyde de smukke omgivelser, ligesom I kan bevæge jer mellem de skønne rum via franske dobbeltdøre. Her er højt til loftet, lyst og lækkert.

Op ad den imponerende trappe kommer I til to toplækre soveværelser, der har hver sin altan, walk-in garderobe og badeværelse med to håndvaske. Imellem de to store værelser er der fra begge sider adgang til en stue med endnu en altan. Og villaen byder på mere endnu, for her også en underetage, der ligger parterre, så den er lys og imødekommende i alle de mange rum, hvor det største har tre dobbeltdøre ud til en terrasse, der vender ud mod alt det grønne og skønne, og på endevæggen munder ud i et vinrum og ved siden af et arrangement, der kan benyttes til bar. I underetagen er der også badeværelse og bryggers.

Grunden er passende stor til at omkranse boligen og medvirke til at fremtræde dens karakter med sine 5.331 kvadratmeter, så I her får et helt specielt og næsten surrealistisk stort område midt i byen og det herlige naturområde. Hvis huset havde været et musikstykke, ville man ikke tøve med at kalde det for extravaganza.

Ejendommen ligger både tæt på byen og på de meget attraktive rekreative områder som Åen, Skovsøen og meget mere, og så kan I gå ad stierne ind til centrum af Odense, ligesom der er ganske kort afstand til Hunderupskolen via stien og til gymnasium og daginstitutioner.



Tilbehør i stueplan:
Miele vaskemaskine,Miele tørretumbler Central støvsuger,Miele opvaskemaskine,Gaggenau induktionskogeplade,Siemens emhætte,2 Gaggenau ovne,2 Liebherr køleskab,Vestfrost vinkøleskab,Indbygget affaldskværn,Quooker vandhane,Alarmsystem

Tilbehør i kælder :
Miele vaskemaskine,Miele tørretumbler,Miele opvaskemaskine,Electrolux ovn,
Siemens emhætte,Electrolux køleskab,Electrolux fadølsanlæg,Sony projektor,Stereo anlæg,Aiphone kaldeanlæg


Leje mv. oplyses ved direkte henvendelse.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.