Overstræde 1C, 5000 Odense C

En smuk perle lige i hjertet af H.C. Andersen-kvarteret

• Meget smagfuldt renoveret
• Materialevalg fra øverste hylde
• Store, lyse rum med wow-effekt
• En aldeles pragtfuld gårdhave
• Egen p-plads i smuk parkeringsgård



Beliggenhed og bolig går op i en højere enhed her på Overstræde 1C i centrum af Odense, hvor vi udbyder en decideret perle af et byhus på en brostensbelagt gågade, der befinder sig lige midt i Odenses mest atmosfærefyldte smørhul, hvor I kan glæde jer til stille forhold i både boligen og i den tophyggelige gårdhave. Når I sidder her og nyder eftermiddagssolen, er alle byens lyde neutraliseret med den livskvalitet, som det repræsenterer, samtidig med at I ved, at byens puls og mange tilbud findes ganske få skridt fra hoveddøren, så I på ingen tid kan nyde cafélivet, restaurantbesøg og de kulturelle pejlemærker, ligesom I bor tæt på alverdens forretninger og grønne spots. Det er virkelig vanskeligt ikke at juble helt hæmningsløst over denne boligs fabelagtige beliggenhed, og det samme om selve boligen.



Boligarealet er ikke som sådan kæmpestort, men de 114 kvadratmeter tager sig storslået ud med et overvældende skønt lysindfald og åbne rum i en sådan grad, at man ikke kan undgå at blive overvældet af boligens åbenlyse wow-effekt, så snart man træder ind ad hoveddøren, hvor ovenlyset og den smukt snedkerlavede og nærmest skulpturelle trappe møder ens blik som noget af det første. Den samme fornemmelse får man i mødet med det åbne look ind gennem entréen og køkkenalrummet til gårdhaven og det fine gårdhus, som man skimter bagved, og som indrammer udearealet på fineste vis.



Den meget gennemførte og særdeles smagfulde renovering af boligen, som fandt sted i 2019, medvirker til at løfte boligen helt op i liebhaverklassen, for I vil notere jer, at materialerne er udvalgt fra de øverste hylder. I får således gulve i massivt egetræ, der matcher trappen, køkkenet er fra Unoform, armaturerne fra Vola og hvidevarerne fra Miele. Ligeledes er der emfang med udluftning til det fri, gulvvarme og nye installationer, herunder ny kloakering.



Planløsningen er perfekt til et par, ligesom I får mulighed for at indrette et værelse til en teenager ovenpå i det rum, der nu fungerer som en førstesalsstue ved siden af soveværelset med den flotte skabsvæg. Badeværelset befinder sig også her, mens der er et gæstetoilet i stueplan ved entréen, så jeres gæster ikke behøver gå op ad trappen til jeres private baderum. Køkkenalrummet med åbent til opholdsstuen og dobbeltdør til gårdhaven er boligens hjerte og stedet, hvor man nyder tilværelsen i fulde drag, både når I er jer selv, og når gæsterne lægger vejen forbi.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.