Vesterhavnen 19, st. 1., 5800 Nyborg

Velbeliggende luksuslejlighed på havnefronten i Nyborg med egen stor terrasse.

• Bedste beliggenhed ved havnen
• Gennemført godt materialevalg
• Stor terrasse og bådplads
• Få hundrede meter til centrum
• Mulighed for at leje p-plads

Lige fra det øjeblik hvor du træder ind ad døren til denne luksuslejlighed, er den maritime stemning den altdominerende følelse. Der er vandudsigt gennem kæmpestore panoramavinduer, så langt øjet rækker hele vejen ind gennem lejlighedens åbne flow, hvor entré, køkken, spiseområde og opholdsområde er én samlet enhed, nærmest som man oplever det på et skib. Lejligheden munder således også ud i et pragtfuldt stort dæk, hvor du kan opholde dig tæt på vandet og have din egen båd liggende klar lige ved siden af, så en sejltur aldrig bliver noget, der skal planlægges. Det gør du bare som den naturligste og mest hverdagsagtige aktivitet. Hvilken spændende hverdag at se frem til.

Som kaptajn i denne velindrettede lejlighed kan du holde øje med livet på Nyborg Fjord fra stort set enhver position og således også fra kommandoposten i køkkenet, mens du kokkererer eller ude på dækket, hvor det forekommer i den grad naturligt at have en god grill placeret til sommerens formentlig utallige sammenkomster med familie og venner, som du med denne lejlighed får mulighed for at tilbyde oplevelser, der ligger langt ud over det sædvanlige.

Planløsningen er ideel og generøs til eksempelvis et par, da her er to pænt rummelige værelser, som er lige gode som to soveværelser, hvis I prioriterer fine forhold til overnattende gæster, eller som et soveværelse og et arbejdsværelse, hvor man kan lukke døren og koncentrere sig, indtil udsigten igen kalder inde fra det skønne opholdsareal og den tilhørende terrasse, som ligger i to niveauer. Til det øverste dæk er der en dør i siden af stuen, og det nederste dæk kommer man ud på via store glasdøre, der om sommeren formentlig vil stå åbne, så nærheden til vandet kan opleves med alle sanser. Lejligheden har naturligvis også badeværelse, og det har både bruseniche og vaskesøjle. Det ligger ved siden af det største af boligens værelser og også nær både entré og køkkenalrummet.

Beliggenheden giver udover nærheden til vandet mulighed for at bo tæt på centrum af Nyborg, så byens glimrende indkøbsmuligheder, de hyggelige caféer og kulturlivet befinder sig i behagelig kort gåafstand fra hoveddøren. Det samme gør togstationen, så det også er nemt at komme rundt de øvrige byer på Fyn og Sjælland med offentlig transport. Og med bil tager det cirka tyve minutter til Odense og ganske få til Storebæltsbroen og ud på Sjælland.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.