logo
image 01
image 02
image 03
Lettebækvej 41, Bellinge, 5250 Odense SV
Hesteejendom placeret usædvanligt tæt på Odense

• Tidligere hestepension
• Solid ejendom fra 1917
• Solceller og varmepumpe
• Bolig i to plan plus kælder
• Blot ti kilometer til Odense

’Bondebjerggaard’ har tidligere været en hestepension, der især udmærker sig ved nærheden til Odense, som der blot er ti kilometer til. Stedet kan igen komme til at fungere som en fantastisk skøn hesteejendom med det antal heste, som I ønsker jer, da her er hvad der skal være i form af folde og bokse, som I kan rigge til, så de igen kommer til at fungere. I vil kunne se frem til at få ikke færre end tolv bokse, ligesom her er godt med ladeplads og plads til andet.

Der hører ti hektar til ejendommen, hvoraf de cirka otte er bortforpagtet, så her er masser af god plads, ligesom omgivelserne i den grad indbyder rideture i på stier i landskabet. Også inde fra huset og ude i haven er beliggenheden skøn med den langstrakte og smukke udsigt til masser af grønt og de øvrige farver på andre årstider. I haven er der en del æbletræer, som hvert år sikrer jer en generøs høst, så I kan nyde jeres hjemmedyrkede og ekstra velsmagende æblemost.

Haven byder også på en del blomster, og der er naturligvis plads til og mulighed for at anlægge lige så stor en nyttehave, som I drømmer om, eller at udnytte pladsen til alverdens andre formål. Uanset hvordan I indretter jer, vil I få jeres helt eget uforstyrrede sted med skov og dyr og dertil en grund, der går ned til en bæk. Samtidig befinder ejendommen sig ikke længere fra Odense, end at I kan komme dertil på cirka ti minutter i bil eller med bussen, der kører lige forbi, og som tager lidt længere tid.

Boligen, der er opført i 1917, og forsynet med solceller og varmepumpe, byder på ret god plads med opholdsrummene i stueplan og værelserne ovenpå, mens der i kælderen er en række glimrende rum og akkurat lige så meget plads som på hvert af de øvrige planer. Opholdsrum er der tre af i stueplan og de hænger sammen med dør imellem og uden gangareal eller anden form for spildplads. I får et køkkenalrum, en stor stue og en mindre stue imellem, og desuden er her et badeværelse. Ovenpå er der fire værelser, hvoraf det største er med altan, og et toilet, mens der i kælderen er et badeværelse, to anvendelige rum og i øvrigt både et vaskerum og et viktualierum til opbevaring af madvarer, drikkevarer og anden form for forråd.

Økonomi
Pris
5.950.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
32.789 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
26.262 kr.
Ejerudgifter pr. md.
1.629 kr.

Købe bolig?

Er du på udkig efter en ny unik drømmebolig? Så lad mig hjælpe med at realisere den drøm. Måske har du allerede taget stilling til Hvor, Hvorledes og Hvor stort? Eller måske søger du sparring? Vi drøfter dine behov og de muligheder, der er på markedet, og sammen finder vi den helt rette bolig til dig.
Fandt du ikke hvad du søgte?
Så skriv dine ønsker her:

Hjemmesiden benytter cookies

Denne hjemmeside anvender egne cookies og cookies fra tredjeparter. Cookies benyttes til statistik og til at få hjemmesiden til at fungere så optimalt som muligt for dig som bruger. Læs mere om cookies her