Kronprinsensgade 15, 5800 Nyborg

Velindrettet villa centralt i Nyborg og lige ved voldgraven

·         Masser af sjæl og karakter

·         To etager og en god kælder

·         Højloftede stuer og dejligt lys

·         Enkelt og elegant anlagt have

·         Alle byens faciliteter i nærheden

 

Sjæl og karakter er oplagte ord at bruge om denne dejlige og rummelige ejendom i Nyborg. Ejendommen som er bygget i 1909 er nænsomt renoveret gennem årene, men med respekt for den charme og sjæl huset besidder. I stueplan finder man tre sammenhængende stuer, hvor af de to er adskilt af en skydedør. De hyggelige stuer har originale trægulve samt stuk, rosetter, indbygningsreol og flotte snedkerlavede radiatorskjulere. Stuernes vinduespartier giver et fantastisk lys og en fremragende udsigt over voldgraven. Der er fra stuen udgang til en skøn sydvendt terrasse med nye elektroniske markiser. 

I stueplan er der endvidere køkken samt toilet, som begge blev renoveret i 2013 med ens klinker og gulvvarme. Førstesalen rummer 4 værelser samt husets badeværelse. I kælderen er der mange disponible rum deriblandt vaskerum, husets tredje toilet og en virkelig hyggelig vinkælder. Kælderen er forholdsvis højloftet, og da den ligger i niveau med haven fremstår den lys og med mange muligheder for udnyttelse af rummene.

Fra kælderen er der udgang til haven og terrassen. Begge dele er anlagt med assistance fra en anlægsgartner i elegant stil med granitbelægning og flotte rododendronbede. Haven er hyggelig med frugttræer og med mange opholdssteder, hvad enten man er til sol eller skygge. 

Beliggenheden er dejligt central og ligger tæt på skole, sport, indkøb samt byens hyggelige caféer og butiksliv. Man kan gå til det meste og cykle til resten. Det er desuden kun 850 m til togstationen. Med denne rummelige, flotte og meget karakterfulde ejendom på Kronprinsensgade får man således en centralt beliggende, men ugeneret hyggelig hjemmebase. 


Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.