Kystvejen 3, Jørgensø Strand, 5450 Otterup

Drømmer du om et sommerhus direkte ved havet?

·         Egen grund til vandet

·         Ugeneret beliggenhed

·         Lys og maritim æstetik

·         Klar til at blive taget i brug

·         To overdækkede terrasser


 ##

Velkommen til dette charmerende sommerhus på Kystvejen 3 i Gammel Jørgensø, Nordfyn – et idyllisk sted, hvor naturen og roen er i højsædet, og hvor du kan nyde livet ved vandet året rundt.

 

Huset ligger direkte ned til vandkanten på en grund på 1.660 m², hvilket giver rig mulighed for aktiviteter i den store, grønne have. Her er der plads til både fodbold, badminton og andre udendørs familie aktiviteter. Der er også to overdækkede terrasser, hvor du kan nyde lange sommeraftener og det fredelige miljø – perfekt til udendørsliv i store dele af året.

Stranden, der har Blåt Flag, er en privat, bred sandstrand – ideel til både leg og solbadning. Der er mulighed for at trække din båd, kajak eller paddleboard direkte ud i vandet, hvis du har lyst til en tur langs den smukke strand. Der er det kun en kort gåtur til lokale aktiviteter som ishus, minigolf og vandland.

 

Indenfor byder sommerhuset på en hyggelig atmosfære med charme og komfort. Huset er i god stand efter en renovering i 2017 og rummer et soveværelse, et badeværelse og et åbent opholdsrum og stort køkken i stueplan. Ovenpå finder du to værelser og en indbygget terrasse med en fantastisk udsigt over stranden og havet. Derudover er der en hyggelig alkove i stuen, som kan fungere som ekstra soveplads, samt en brændeovn, der skaber en varm og indbydende stemning. At sidde i sofaen og nyde udsigten over havet og kig til Fyns Hoved og Samsø er balsam for sjælen.

 

Området er roligt og naturskønt, og du kan nyde dejlige gåture langs stranden eller markerne. Der er mange lokale gårdbutikker i nærheden, og om sommeren kan du besøge den lokale bagervogn. En tur til Enebær Odde giver en uforglemmelig naturoplevelse, og det smukke fyrtårn ved Odense Fjord er et besøg værd.

 

Med kun 25 km til Odense, landets tredjestørste by, får du både den fredelige tilbagetrukkethed og nem adgang til storbyens muligheder.

Er du klar til at eje et sommerhus med en unik beliggenhed og masser af muligheder? Kontakt os for mere information!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.